Om Ejby Bylaug
Vores formål
• Bylaugets formål er at varetage borgernes fælles interesser i Ejby og omegn:
• Ved at pleje fællesskabet mellem byens borgere.
• Ved at medvirke til bevaring og forskønnelse af fællesarealer, veje, stier, beplantning m.m.
• Ved at medvirke til at skaffe faciliteter, der er ønskelige for vort samfund.
• Ved at medvirke til at skabe liv, aktiviteter og engagement i vores samfund.
• Ved at medvirke til at vores samfund bliver synligt samt et godt og attraktivt sted at bo, at kæmpe for og engagere sig i.
• Ved at formidle aktiviteter eller initiativer af enhver art vedrørende vores sted.
• Ved at samarbejde med myndigheder, foreninger, institutioner og andre interesserede, der kan støtte bylaugets arbejde.
• Ved at tilvejebringe og administrere de fornødne midler hertil.
Hvem er Ejby Bylaug
Ejby Bylaug blev stiftet den 13. maj 1935 af beboere i Ejby og omegn. Bypladsen var dengang byens mødding. Ved fælles hjælp blev den omdannet til en plads med græs og beplantning. Flagstangen blev skænket af Greve Scheel Ryegård, til indvielsen af pladsen den 19. september 1935.
Alle borgere i Ejby og omegn kan få hejst byflaget på mærkedage, uanset om man er medlem af bylauget eller ej. Byflaget er byens, men bylauget står for vedligeholdelse af flag og bypladsen.
Bylaugets formål er at varetage borgernes fælles interesser i Ejby og omegn.
Sommerhusbeboere optages på lige fod med de faste beboere.
Vil du være en del af Ejby Bylaug
Bestyrelsen ser flere og flere som gerne vil hjælpe i lokalsamfundet og alle tiltag skal være velkommen – Tag fat i en fra bestyrelsen og vi finder en løsning der gør gavn for alle.